Om Muld KBH

Om Muld KBH

Mit navn er Julie Claudi – det er mig der er kvinden bag Muld KBH. I sommeren 2015 blev jeg færdig som Cand IT., men jeg kunne mærke, at passionen lå et andet sted. Jeg ville skabe noget fysisk og arbejde med det, jeg brænder for.

Mig og Sestillio.

Meget af min barndom og ungdom tilbragte jeg i Italien. Italienernes forhold til vin og den måde de bruger vinen i deres husholdning, har altid fascineret mig. At vandre hen til bonden eller vineriet med sin flaske og fylde den op fra store tanke, var for mig en kæmpe oplevelse – hver gang. Og på daværende tidspunkt drak jeg ikke engang vin selv.

Blomster har været en del af mit liv siden barnsben, og jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at plage om min helt egen lille firkant i haven. Sidenhen har jeg arbejdet med planter og blomster som et side-job, og i løbet af de mange arbejdstimer er jeg blevet selvlært blomsterbinder. Det er passionen, nysgerrigheden og lysten, der driver mig og min butik – Muld KBH.