Øko og Biodynamisk Vin

Ideen bag vores vin

Vinreolen.

Al vin hos Muld KBH er økologisk eller biodynamisk. Hovedideen er at ’skrælle’ farm og land væk og holde smagen i centrum. Der er fokus på mødet mellem kunden og vinen.

Vi fortæller dig, hvad vinen går godt sammen med. Dråberne kan afstemmes efter den dominerende hovedingrediens i den mad, som vinen skal drikkes til. Den kanfx egne sig bedst til skaldyr, til milde oste, til oksekød, til laks eller til krydrede karryretter. Eller måske skal den blot nydes for sig selv. På den måde kommer vi udenom vinsnobberiet og får integreret vinen i vores hverdag.

Økologi er for Muld KBH ikke blot, hvad man indtager. Det er også en social og bæredygtig tankegang, som gør, at man som kunde kan nyde et produkt, der er lavet under de rette forhold, både for vinstokken og de mennesker, der arbejder med vinen – perfekt til ren nydelse.

 

Vin i tanke

Vores flydelågstanke.

De sydlandske lande har gennem generationer haft tradition for at man selv kommer med sin flaske hos vinbonden, og får den fyldt op fra bondens eller vineriets store tank. Man får sit helt eget personlige forhold til den vin, man drikker, og hos Muld KBH kan man ligeledes kombinere forskellige druer med hinanden, så lige præcis den smag du kan lide kommer med dig hjem. Hos Muld KBH er fokus ikke på land eller drue, men smagen. Oftes vælger folk dog den rene drue, da de smager fantastisk. Vi har 4 forskellige økologiske vine at vælge imellem, en hvid og en rød fra Italien og en hvid og en rød fra Spanien. Kom med din egen flaske, ellers har vi flasker i forskellige størrelser.

Vejledende priser
0,5 l. 35 kr
1,0 l. 70 kr
1,5 l. 99 kr
3,0 l. 190 kr
5,0 l. 320 kr
Flaske til tank-op 30 kr

Vores tank-op flasker.